Samtaler om livet med mindre alkohol
Vært: Mads-Peter
I Danmark elsker vi en kold øl. Eller to. Eller ti. Fredagsbarer, festivaler og byture. Når vi mødes, fylder alkoholen ofte rigtig meget.
I KLAR Podcasten taler Mads-Peter med mennesker, der har valgt, at den skal fylde mindre for dem.
For er det virkelig alkoholen, der binder os sammen? Ændrer det vores relationer, hvis man ikke siger ja tak til hver eneste omgang? Og hvordan siger man egentlig nej?
De spørgsmål stillede Mads-Peter sig selv, da hans eget alkoholforbrug løb af sporet. I dag er han stoppet helt.
KLAR Podcast er ærlige samtaler om, hvordan det faktisk føles at vælge anderledes i en kultur, hvor øllen næsten altid står på bordet.